Hvilken betydning har det, at et varemærke er blevet en del af den almindelige sprogbrug? Det spørgsmål var omdrejningspunktet i en nylig sag mellem Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og Orkla Snacks Danmark A/S, som blandt andet står bag mærket KiMs. Orkla ønskede, at Den Danske Ordbogs beskrivelse af ”ostepop” skulle angive tydeligere, at flertalsformen ”OSTEPOPS” er et varemærke registreret af Orkla.
Sagen rejser et interessant spørgsmål om forholdet mellem varemærker og sprogets udvikling, og illustrerer samtidig betydningen af aktiv håndhævelse af varemærker.
Sagen kort fortalt
Snackgiganten Orkla er indehaver af varemærket ”OSTEPOPS”, som er registreret for bl.a. chips, snacks og nødder. I november 2025 optog DSL ordet ”ostepop” som et opslagsord i Den Danske Ordbog, hvor det blev defineret som en ”sprød, gul eller orange, buet snack fremstillet af majsmel og med smag af cheddarost”. Under rubrikken ”GRAMMATIK” fremgik det, at ordet især blev anvendt i pluralis, og at ”OSTEPOPS” var et registreret varemærke.
Orkla ønskede, at varemærkeangivelsen skulle fremgå på en sådan måde, at det blev tydeligt, at betegnelsen ”ostepop” var tæt knyttet til Orklas registrerede varemærke ”OSTEPOPS”, så ”ostepop” ikke blot blev opfattet som en almindelig betegnelse for denne type snacks. Orkla gjorde gældende, at opslagets definition på ordet kunne få forbrugeren til at opfatte ”ostepop” som en almindelig betegnelse for denne type snack frem for som et kendetegn for Orklas produkter. Det kunne efter Orklas opfattelse nemlig bidrage til en udvanding af varemærket.
DSL anførte derimod, at ”ostepop” var blevet optaget i ordbogen på baggrund af en analyse af den faktiske sprogbrug, som viste, at ”ostepop” også blev anvendt som betegnelse for snacks produceret af andre end Orkla.
Denne problemstilling reguleres af varemærkelovens § 7. Bestemmelsen, der specifikt omhandler gengivelse af varemærker i opslagsværker, giver indehaveren af et varemærke mulighed for at kræve, at gengivelsen ledsages af en oplysning om, at der er tale om et registreret varemærke, hvis gengivelsen giver indtrykket af, at varemærket blot er en generisk betegnelse for de pågældende produkter eller ydelser, som mærket er registreret for. Spillerummet for indehaverens ret til at kræve opslagsværket tilrettet er derimod en balance mellem hensynet til indehaverens rettighed og udgiverens redaktionelle frihed, som Sø- og Handelsretten altså her skulle tage stilling til.
Når et varemærke bliver en almindelig betegnelse
Et varemærkes kerneopgave er at fungere som et kendetegn for en bestemt virksomheds varer eller tjenesteydelser. Men hvad sker der, hvis et varemærke med tiden bliver så almindeligt anvendt, at det i stedet bliver betegnelsen for selve produktet?
Det fænomen kaldes degeneration, og er blandt andet sket for betegnelser såsom ”Ymer” og ”Grammofon”, der begge tidligere blev brugt som varemærker, men som med tiden har mistet sin varemærkeretlige kendetegnsfunktion. Hvis omsætningskredsen ikke længere opfatter mærket som et kendetegn for en bestemt virksomheds produkt, men i stedet som en generel betegnelse for en produktkategori, kan mærket miste sit særpræg og dermed også sin varemærkeretlige beskyttelse. Risikoen for degeneration kan blandt andet forstærkes, hvis indehaveren ikke reagerer på andres brug af mærket, og derfor er aktiv overvågning og håndhævelse en vigtig del af at bevare et varemærkes særpræg.
Ostepop – generisk betegnelse eller varemærke?
DSL blev i sagen med Orkla frifundet for Orklas påstand om berigtigelse af Den Danske ordbog. Sø- og Handelsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at der må tillægges udgivere af opslagsværker et betydeligt redaktionelt skøn ved udformningen af deres opslag forudsat, at udgiveren iagttager hensynet bag varemærkelovens § 7, der netop er at sikre varemærkeindehaveren muligheden for at modvirke, at varemærker anvendes som en generisk betegnelse i opslagsværker.
Varemærkeindehaveren har dermed ikke en egentlig ”medredigeringsret”, og på baggrund af DSL's oplysninger om udarbejdelsen af opslaget og den faktiske sprogbrug fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at DSL havde handlet uden for deres redaktionelle skøn.
Hvad kan vi tage med fra sagen?
Sagen er en påmindelse om, at et varemærke ikke beskyttes alene ved blot at være registreret, ligesom en registrering ikke i sig selv er en garanti for, at et mærke forbliver særpræget og ikke udvikler sig til en generisk betegnelse.
Varemærkeindehavere bør derfor reagere på uhensigtsmæssig intern og ekstern brug af mærket. Det indebærer både en generel overvågning af egen brug samt forhandleres, distributørers og andres brug af mærket, og en pligt til at reagere, hvis brugen indebærer en risiko for, at mærket mister sit særpræg.
Sagen om ”ostepop” illustrerer dermed den balance, der består mellem hensynet til varemærkeindehaverens rettigheder og sprogets naturlige udvikling.
Har I brug for rådgivning om, hvordan I sikrer jer mod udvanding af jeres varemærke, eller har I brug for hjælp til at håndhæve jeres rettigheder, så er I velkomne til at kontakte os på tlf. 70 22 88 68 eller på mail@otello.dk.