Michael Jordan på udebane i Kina
Som vi tidligere har fortalt, er det kinesiske varemærkemarked en indviklet affære, og man skal holde tungen lige i munden, hvis man skal undgå at komme i klemme med de kinesiske kopister. De har rundsave på albuerne, og de er eksperter i at registrere andres varemærker og uretmæssigt sikre sig eneretten til et bestemt navn eller logo på det kinesiske marked.
Er varemærket først registreret i Kina, er det ufatteligt svært – for ikke at sige umuligt – at få overbevist de kinesiske myndigheder om, at der er tale om en ulovlig registrering. Det kræver omfattende beviser fra varemærkeindehaverens side, og selv de største virksomheder må ofte se sig slået af de kinesiske kopister.
Det skete for nylig for Michael Jordan – den verdensberømte basketballspiller, der i 80’erne slog sine folder hos Chicago Bulls. Gennem sin karriere har han fået opbygget et gigantisk brand, og hans navn og logo (det såkaldte ”Jumpman”-logo) bruges verden rundt – bl.a. på hans Air Jordan-sko.
I 2012 slæbte han det kinesiske sports-brand Qiadan Sports i retten i Kina, idet han mente, at de misbrugte flere af hans varemærker, herunder ”23” (nummeret, han spillede med hos Chicago Bulls), samt hans ”Jumpman”-logo, der stammer fra et billede af Jordan selv. ”Qiadan” er endvidere den kinesiske oversættelse af Jordans navn og har siden 80’erne været associeret med Jordan i Kina, hvorfor registreringen heraf – ifølge Jordan – udgjorde en krænkelse af hans varemærke.
Sagen blev i første omgang afvist, hvorefter Jordan ankede til højesteretten i Beijing. Men også her måtte Jordan give fortabt over for kinesiske Qiadan Sports, idet det ikke lykkedes ham at overbevise de kinesiske dommere om, at de foretagne registreringer udgjorde en krænkelse af hans varemærker.
Højesteretten udtalte, at ”Jordan” er et almindeligt efternavn i USA, og at navnet således ikke er særpræget nok til at opnå beskyttelse – på trods af den verdensberømte sportsstjerne bag. Desuden udtalte de, at brugen af ”Jumpman”-logoet ikke udgjorde en krænkelse af Jordans logo, idet det kinesiske logo ikke havde nogen tydelige ansigtstræk, hvorfor de kinesiske forbrugere ikke ville genkende det som en afbildning af Jordan. Dette til trods for, at Jordans eget logo heller ikke indeholder nogen ansigtstræk, men alene udgør en silhuet.
Jordan forsøgte herefter at argumentere for en udslettelse af de kinesiske varemærker ved at henvise til de kinesiske regler for retten til eget billede og navn – men også her kom han til kort. Retten fandt, at selvom Jordan uden tvivl var meget kendt i den vestlige verden, så var han ikke tilstrækkeligt kendt i Kina til at nyde beskyttelse efter dette regelsæt.
Samlet set afviste den kinesiske højesteret således ethvert krav fra Jordan og opretholdte de kinesiske varemærkeregistreringer som gyldige. Det betyder, at Jordan kan risikere ikke længere at kunne sælge sine produkter i Kina, idet varemærkerne herpå nu udgør en krænkelse af de kinesiske varemærker.
Sagen illustrerer og understreger absurditeten i det kinesiske varemærkesystem, hvor det således er muligt at registrere et verdenskendt varemærke uden tilladelse, og få højesterettens ord for, at registreringen ikke udgør en krænkelse, selvom der i høj grad er tale om identiske varemærker.
Sagen tydeliggør samtidig, hvorfor det er vigtigt for varemærkeindehavere at sikre deres varemærke i Kina - ellers er der nogen andre, der gør det. Og som vi har set i sagen med Jordan, er det i praksis umuligt at vinde kampen mod de kinesiske domstole. Derfor er det vigtigt at overveje en kinesisk varemærkeregistrering – også selvom man som varemærkeindehaver ikke umiddelbart har planer om at gøre indtog på det kinesiske marked foreløbigt.
Kontakt os, hvis du er i tvivl om dine varemærkerettigheder eller ønsker at høre mere om en kinesisk varemærkeregistrering.
Af Mia Storm
Advokatfuldmægtig
Email: ms@otello.dk