Fortoldning udløste varemærkekrænkelse
En varemærkeret omfatter mange ting, f.eks. eneret til salg, import og eksport – såkaldt ”erhvervsmæssig brug” af varemærket. Men hvad nu, hvis den erhvervsmæssige brug ikke var meningen? Hvis man ved en fejl er kommet til at krænke en varemærkeret? En ny dom fra Sø-og Handelsretten (V-0034-13) har svaret.
I 2003 indgik det franske firma Beauté Prestige International S.A. (herefter Beauté Prestige) en distributionsaftale med en tyrkisk distributør. Distributøren fik tilladelse til at sælge en række parfumer i Tyrkiet – herunder parfumer fra det populære mærke Jean Paul Gaultier. I 2008 gik forhandleren imidlertid konkurs, hvorefter Beauté Prestige forsøgte at få sine parfumer tilbage. Konkursboet ville dog ikke udlevere parfumerne, men solgte dem i stedet til et andet tyrkisk firma, der videresolgte dem til det danske firma Scan Everest S.M.B.A. (herefter Scan Everest).
Jean Paul Gaultier parfumerne blev sendt til Danmark, hvor de blev fortoldet. Efter fortoldningen blev varerne dog tilbageholdt af SKAT, idet SKAT havde mistanke om, at der var tale om varemærkeforfalskninger. SKAT kontaktede Beauté Prestige, som started en sag ved Sø-og Handelsretten for overtrædelse af varemærkeloven.
Beauté Prestige mente, at Scan Everest havde krænket deres varemærkeret, idet Scan Everest havde bragt de pågældende parfumer i omsætningen inden for EU, hvilket de ikke havde tilladelse til. Importen var således i strid med varemærkelovens § 4 ifølge Beauté Prestige.
Scan Everest gjorde dog gældende, at parfumerne slet ikke var tiltænkt til salg i Danmark, men at de blot skulle pakkes på nye paller og sendes videre til en køber på Nordcypern. Parfumerne var således blot i transit, og den foretagne fortoldning var sket ved en fejl. Da fortoldningen - og den deraf følgende erhvervsmæssige brug - ikke havde været til hensigt, mente Scan Everest ikke, at der var sket nogen krænkelse af varemærkelovens § 4.
Sø-og Handelsretten skulle herefter tage stilling til, om der reelt var sket en krænkelse eller ej.
Ved vurderingen blev der lagt vægt på, at Scan Everest ved varernes ankomst til Danmark var blevet spurgt, om der skulle ske fortoldning eller ej – hvilket Scan Everest eftersigende skulle have svaret bekræftende på. Scan Everest havde således selv foranlediget den udførte fortoldning, selvom den ikke havde været ønsket.
Sø- og Handelsretten kom på dette grundlag frem til, at fortoldningen havde bragt varerne i omsætning inden for EU, hvilket medførte en krænkelse af Beauté Prestiges varemærkeret. Beauté Prestige var således berettiget til at kræve parfumerne udleveret til destruktion.
Beauté Prestige havde desuden krævet betaling af vederlag for den uretmæssige brug af deres varemærke – i alt 100.000 kroner. Sø- og Handelsretten fandt dog dette beløb for højt, og fastsatte i stedet beløbet til 10.000 kroner, hvilket udgjorde 5 % af Scan Everests påtænkte omsætning ved videresalg til Nordcypern. Derudover blev Scan Everest dømt til at betale sagsomkostninger på i alt 35.531 kroner.
Sagen fastslår således, at en fortoldning er udtryk for erhvervsmæssig brug i varemærkerettens forstand – også selvom fortoldningen ikke er sket efter importørens ønske. Man kunne dog forestille sig, at resultatet ville blive et andet, såfremt Scan Everest tydeligt havde tilkendegivet, at der ikke skulle ske fortoldning, og at fortoldningen som følge deraf var sket decideret i strid med importørens instruktion. Så længe importøren udtaler, at han måske er kommet til at sige ja til fortoldning, er der imidlertid ingen kære mor – i hvert fald ikke hos Sø -og Handelsretten.
Af Anders Skov
Advokat
E-mail as@otello.dk